Luk fuldskærm
Solgt
Liebhaveri med stor bolig og erhverv samt 23 ha natur ved Ørnhøj
Total ombygget ejendom beliggende vest for Herning - mellem Vildbjerg og Ørnhøj. To sammenhængende længer indrettet med både bolig og lokaler til erhverv. Boligen er på ca. 230 kvm + ufærdiggjort overetage på 81 kvm. Stor og dejlig lukket have med læ. Ejendommens areal er på 23 hektar, her er både ældre skov og 13 hektar fredskov plantet for 8 år siden med flere lysninger og græsarealer - indrettet vildtvenligt med mulighed for jagt og naturoplevelser. Med god vildtpleje er der basis for en god vildtbestand. Der er bestand af dådyr i området. Ca. 3 ha af arealet er med i et projekt med våde enge - her kan der opnås tilskud til afgræsning. I alt er er der på ejendommen i 2023 et hektartilskud på ca. kr. 35.000.

Boligen har flotte og store lyse rum med højt til loftet - indrettet omkring det store imponerende opholdsrum med adgang til den store terrasse. Rummet fungerer som både køkken, alrum og stue og har meget høj kip og stort lysindfald. Stort soveværelse med særskilt rum, som fungerer som walk-in. 2 værelser og badeværelse samt kombineret entre, bryggers, vaskerum med adgang til stort kontor. Det store badeværelse er ikke færdiggjort. Boligen er udvidet til ca. 230 kvm samt en næsten færdiggjort overetage på 81 kvm - her er nu et meget stort værelse og stor repos med udgang til altan.

Erhvervslokalerne er delvist isolerede og ikke færdigindrettede - egner sig til værksted og lager. Kan også bruges til hundekennel eller hestebokse. Ejendommen har fibernet.

Peter Hoe

Ejendomsmægler

40 89 69 89

peter@peterhoe.dk


Ønsker du hjælp til at sælge din ejendom?

Hos Peter Hoe Ejendomme er vi specialister i salg og vurdering af ejendomme i naturskønne omgivelser. Skal vi også sælge din ejendom? 

Bestil salgsvurdering