Nyhed

8127: Dinokeng
Kontantpris: 2.500.000 kr.
Ejerudgift: 2.046 kr.
Energimærke: -
Boligareal: 281 m2
Grundareal: 221796 m2
Byggeår: 1998
Senest ombygget: -
Område: Pretoria, Gauteng, Sydafrika

Gauteng Provinsen, Sydafrika

Sagnummer: 8127

Nu har du muligheden for at købe denne helt unikke og helt fortryllende ejendom langt ude i den sydafrikanske bush og med den mest pragtfulde udsigt til bushen og dens vildt- og fugleliv. Ejendommen er beliggende i den syd-østlige del af Dinokeng Game Reserve – ca. 50 km nord for Pretoria. Den præcise placering af ejendommen finder du via dette link: https://maps.app.goo.gl/19Qdz3jwGeHjrCfJ9
Ejendommen Pangani er på i alt 22 ha, hvoraf ca. 0,6 ha er indhegnet omkring bygningerne. Det giver dig mulighed for at færdes trygt rundt i bygninger og have og nyde de spektakulære observationer af vilde dyr i første række. Boligområdet består af et hovedhus samt 3 omkringliggende hytter – alle meget velholdte. Hovedhuset er på 281 kvm og indeholder stort åbent opholdsrum med køkken og 3 soveværelser samt 3 badeværelser. Hytterne er på 60-80 kvm. Alle 4 huse er bygget af klippesten og matchende mursten. Fra Lapaen ved siden af hovedhuset venter mange oplevelser med solnedgange og uspoleret natur i bushen. Til ejendommen hører også garageplads til 5 biler samt en dejlig swimmingpool. Ejendommen er ejet af et dansk par, der har haft ejendommen i 10 år. Parret fortæller, at stedet er Ideel både til permanent ophold eller til feriebolig med venner og familie. Helt sikkert får du en fredelig og privat beliggende ejendom med helt fantastiske naturoplevelser i Dinokeng Game Reserve - kun 1,5 times kørsel på motorvej fra Johannesburg Internationale lufthavn til Pangani. Dinokeng Game Reserve er en fuldt udviklet 10-årig Big Five Game Reserve, der giver muligheder for observation af løver, geparder, leoparder, elefanter, giraffer, bøfler, antilope, zebra, impalaer og meget mere. Du kommer ind i Dinokeng Game Reserve gennem en af de 24/7 bemandede sikkerhedsporte. Det er den eneste Big Five Game Reserve i Gauteng. Der er lagt planer om at udvide sin nuværende størrelse på 19.000 ha til ca. 40.000 ha. Desuden arbejdes der på at omdanne Dinokeng Vildtreservat til et fredet naturreservat. Ring/skriv og få meget mere information.

Bemærk:

Big Five Game Reserve

Vil du vide mere om ejendommen?